torsdag den 11. november 2010

cairns

Vi kom tilbage til cairns torsdag og havde en enkelt overnatning på det samme stinkende hostel, som vi også havde boet på de andre dage i cairns. Da tv rummet lukkede kl 10, måtte vi jo finde på noget andet at lave så vi tog ud og kiggede på byen.
Næste morgen skulle vi ud og søge efter arbejde. Vi ville nemlig arbejde os fra at betale overnatninger. Vi havde måske gået 2 timer og kigget og spurgt om job og det er altså 30 grader og gaderne er lange. Vi prøver så at finde et sted der hedder A1 hostel, accommodation and backpackers. Vi spørger en dame om hun kender det, men hun afbryder os og siger NO BACKBACKERS! Øøh siger anders bare og spørger igen. Og hun gentager sig selv. Hmm nåh men anders tænker bare hun er tosset og går så ind i receptionen. I det han spørger kommer hun kørende i en bil og ruller vinduet ned og bare råber op NO BACKPACKERS!! Så er det åbenbart hende der ejer stedet, og hun havde vidst haft en dårlig oplevelse med backpackere. Men det finder anders sig ikke i og giver hende bare fingere.. og hvad vi ikke blev kaldt altså.. ?? vi spurgte jo bare hvad hendes hotel hed!! Så jeg råber hun er tosset og så fik vi lidt mere råben tilbage.. det var sgu meget sjovt :P vi besluttede os for at tage en pause og tage ind og se den nye saw film i biografen.. uhh den var go.. og så var det 3D.. ad!! Men den kan anbefales. Og efter biffen, søgte vi videre uden held.. hmm så var spørgsmålet bare hvor vi skulle bo. Det stod mellem et klamt billigt hostel, som alle de andre eller YHA som bare var skøøønt men dyrt! Vi sætter os og anders siger vi skal tage det billige. Hmm jeg kunne bare ikke overskue de lugte og de klamme køkkener mere, så jeg spørger rigtig pænt om vi ikke bare kan sove på YHA 3 nætter så jeg lige kan lade op med spa og pool og rene værelser.. og det gik han heldigvis med til.. weee!! Så om aftenen så vi film i den store dejlige tv stue, dog med lidt uenighed da vi var 3 unge der skulle overtale en gammel mand om at se noget andet end en eller anden krig fra 1867 i sort hvid.. men det lykkedes, selvom han blev fornærmet og sur og stormede ud.. sikke nogle mærkelige mennesker vi har mødt i dag.
Lørdag. Vi besluttede os for at købe 24 timers internet og bare søge efter jobs og lejlighed i perth. Dog er det helt uoverskueligt at finde ud af, men vi fik ansøgt forskellige husholdere om at passe deres huse, hvilket er meget normalt her i australien.. så vi håber meget på at få svar en af de nærmeste dage. Det kunne nemlig spare os en masse penge. I løbet af dagen havde vi fundet ud af at 3 af dem vi var på fraser island med også var i cairns, så den tog vi ud med om aftenen. Mega hyggeligt og sjovt.
Søndag. SLAPPE AF. Hmm hvad lavede vi egentlig. Anders havde gået sig en tur, og da han kom tilbage fortalte han at han var blevet angrebet af 2 fugle. Hehe det troede jeg ikke helt på.. så vi gik tilbage, og rigtig nok så kom de og bed ham i hovedet.. haha.. men ellers tror jeg bare vi var lidt på vores hostel og så ville vi mødes med de andre ved lagunen. Men det blev aldrig til noget, så det eneste vi så var en mærkelig mand der spillede bjælder ved siden af et rigtigt band. Han var gammel og skør. Ellers skulle vi bare lade op til næste dag. SKYDIVING!!
MANDAG UUUH!! Vi blev hentet kl 7.30 og skulle køre 2 timer for at komme tilbage til mission beach, hvor vi skulle skydive. Vi får så hver en mand vi skal hoppe med og bliver instrueret i hvordan man skal hoppe og forholde sig i luften. Puha jeg var spændt. Men på en meget bedre måde end da vi skulle ud og riverrafte. Vi bliver så tæt pakket ind i det lille fly, som så letter uden at lukke døre eller noget. SÅ VILDT!!  Nåh men vi har så fløjet rimelig lang op og jeg tænker at vi så snart må være der. Men vi får så fortalt at vi kun er 3000 feet oppe, og vi skal 14.000. 14.000 feet svarer ca til 4,3 km!! Hold nu op. Jeg kunne slet ikke lade vær med at smile fordi jeg var så spændt. Og anders havde det lige sådan. Vi havde begge købt en mand der skulle hoppe med os ud og tage film og billeder. Den første pige hopper så ud af flyet, og der kigger mig og anders bare på hinanden og tænker SHIIIT. Og så var det min tur. Uuh jeg her aldrig haft så store sommerfugle i min mave. Vi hænger så lidt ud af døren på flyet og jeg kan kun se skyer under mig.. fuuck!! Og så hopper vi. HOLD NU OP HVOR GIK DET STÆRKT!! Man kan slet ikke styre sine hænder eller noget. Det var SÅÅ FEDT!! Wuuuhuuu.. men det hele var overstået på 5 min. Så vildt. Alle landede på stranden og vi var helt oppe køre og da jeg kommer fri fra alle snorene og kommer hen til anders. Hopper og danser jeg og spørger om alle mulig ting og efter 15 sek. Siger han ” jeg er døv” øøh hvad?? Og han står og prikker sig i ørene. Hehe så er det fordi han har glemt at udligne trykket på vej ned.. hehe :P klovn. Men da vi kom hjem var det heldigvis væk. Da vi kom hjem gik vi direkte i seng fordi vi var helt smadrede efter flyveturen.
Næste dag skulle vi gøre os klar til bungy jump og minjin swing. Vi kommer der ud kl 2 og skal tage vores første spring. Her vælger vi at tage et tandem spring. Vi skulle gå hele vejen op til toppen, som var 50 meter. Og jo længere op man kom jo mere bange blev man. Vi sidder så og får vores fødder bundet sammen og kommer ud til kanten. SHIT!! Det er bare langt, men vi havde trods alt hinanden hehe.. vi bliver så bedt om at smile til kameraet og så kan jeg mærke de lige så stille begynder at skubbe til os og vi kan jo ikke tage fra da vores fødder er bundet sammen og vi holder om hinanden, så vi falder bare.. ARG!! Det gik så hurtigt at jeg slet ikke kunne nå at skrige. For her er det jo både min vægt (hvilket man fik skrevet stort på hånden ikke vildt fedt hehe) og anders’ vægt, så det gik så stærkt. Efter det tog vi en tur i minjin swing, som er den højeste og hurtigste gynge i australiens regnskov. Det var super sjovt og det gik også stærkt, men den kildede mere end bungy jumpen. Og fordi vi havde købt alle de her 3 ting i en pakke, så fik vi hver et gratis hop. Så det blev jeg jo nød til. Og denne gang sagde de til os at vi skulle gøre det baglæns. Anders havde godt nok prøvet det før, men jeg har aldrig hoppet alene. Og ham manden der skulle hjælpe mig ud til kanten han skubber mig ud over så jeg kun bliver hold tilbage af hans hånd. Og mit hjerte var ved at falde ud.. iih det var sindssygt. Så siger han til mig. Jeg tæller til 6 og så slipper jeg ok?. Og så taller han til 3 og giver slip. FUCK!!!! Det var så sygt og meget være end da anders var med, for nu kunne jeg nå at opleve det fordi det ikke gik lige så hurtigt, men iih det var sjovt og ville gerne gøre det igen hvis det var :P om aftene da vi kom hjem var vi mega trætte men om tirsdagen er der åbenbart jelly-wrestling.. hmm det lød meget sjovt så det ville vi da lige tage ud og kigger på.. men det var lidt vildere end vi lige havde forstillet os. For det var nemlig piger der kæmpede om 100 $ og en tur til cape trib. Så de var på og ville gøre alt for det. Så det endte med piger kun i trusser og jelly ud over det hele. Hold da op. Og de var mega stive, skide sjovt. Men ja heller ikke så sjovt at vi blev, for vi var sååå trætte.. nat nat
Onsdag slappede vi bare af og solede ved poolen. Anders har fået købt sig et skateboard og får skatet lidt i en park de har her. Anders siger den er mega stor og go, men har jeg ikke så meget forstand på :P og når vi ikke har så meget at tage os til så går snakken jo. Og hører jo så mange ting om alle hans venner der laver sjove ting hele tiden og falder i søvn sjove steder når de er stive og siger mærkelige ting. Skide sjovt så anders har fået mig overtalt til at feste med ham og hans venner i fløng, og jeg skal selvfølgelig tage alle mine veninder med.. men ja det lyder nu meget sjovt. Nu skal jeg selvfølgelig ikke sige for meget her på bloggen. Men jer der er med i roskilde-bade-klub.. i er nasty haha..!! om aftenen tog vi ud med nogle svenske venner som vi havde mødt tilbage fra surfers, som er endt på vores hostel. Det var også skdie sjovt men igen var der konkurrencer og den afte var det miss wet t-shirt.. haha de piger der meldte sig var nok ikke lige det drengene havde forventet.. det var nemlig fede hvide piger der havde drukket for meget.. føøøøj men sjovt.
Det var lidt fra ugen af. Vi har stadig weekenden i cairns og så tager vi ind til alice springs søndag. Der skal vi være 5 dage. Så vi lander i perth den 19/11. mange kys herfra        
 billeder på vej

4 kommentarer:

  1. Hej Pernille...

    Hvor er det fedt og se at du nyder OZ!!! Jeg er meget misundelig og ville ønske jeg kunne opleve det samme som dig..
    Jeg snakkede med Bente for en uges tid siden - hun troede du var taget hjem, men jeg måtte fortælle hende, at du ikke skulle hjem foreløbig.

    Hun sagde at det kunne være hyggeligt hvis I kom forbi og hun gerne ville servere en omgang BBQ :-)
    De bor syd for Perth - og du kan komme derned med tog (ca. 2 timer)

    Alt for nu..
    Pas på dig selv og din rejsebuddy...

    Lars

    SvarSlet
  2. Hello pernille Jeg kan se at Lars har messaged dig om at komme til WA tror du at I kommer denne vej ??? hvor lang tid er I her?? hvis I kommer denne vej er I meget velkommen til at bo her og se jer omkring in the beautiful sou'west of WA og der er mange virkelig smukke og anderledes steder at besoege KH Bente

    SvarSlet
  3. ja vi vil meget gerne komme forbi og sige hej et par dage.. :) lige nu skal vi bare lige have fundet et job og have nogle kurser. men når det er sat på plads vil vi vende tilbage til dig og få arrangeret et besøg :)
    knus pernille

    SvarSlet
  4. Håber for jer at det er lykkedes at få et job, så I igen har penge til alle jeres "forlystelser".Og at I finder et sted at bo. Vi har vinter her. Det er meget tidligt, så den blir laannng. Hvid sne overalt. Knuz fra mor Annelise

    SvarSlet